Som lidt af en sprognørd har jeg en perfektionistisk tilgang til sproget.
Jeg elsker at optimere sproget og give det dét touch, der skal til for at få den skriftlige kommunikation til at stå skarp og forståelig og altid med fokus på, hvem modtageren er.
Jeg er uddannet bachelor i erhvervssprog og kommunikation og har en lang årrække af erfaring med den skriftlige kommunikation gennem mit øvrige virke som ejendomsmægler, virksomhedsleder, foreningsleder og som korrekturlæser på fritidsbasis.
Herudover har jeg god erfaring med opstart af mindre virksomheder samt opbygning af mindre hjemmesider.